8 ugers plan/
Facebook og Instagram bliver vores primære platforme, og LinkedIn den sekundære, hvor jeg ser mulighed for at skabe empati, fordi vi løser reelle udfordringer og hjælper dem, der har mest brug for det.
Uge 22-2026
Design med formål
Fra behov til design
Alle børn bygger huler.
For de fleste er det leg. For mange børn med autisme er det et grundlæggende behov.
De kravler ind bag sofaen. Trækker dynen over hovedet. Finder det ene hjørne i huset, hvor verden er lidt mindre.
Det er ikke tilfældigt. Det er nervesystemet, der beder om en pause.
Et behov vi har designet ASD Hulen ud fra — og måske også derfor, den allerede har hjulpet mange familiers hverdag. Og ikke mindst nattesøvn.
ASD Hulen er en tilskudsberettiget multifunktionsseng, designet som et sensorisk fristed.
Læs historien bag 👉 [link til blog]
#autisme #asd-hulen
Alle børn bygger huler.
Alle børn bygger huler.
Bag sofaen. Under dynen. Inde i et skab.
For de fleste er det leg. For mange børn med autisme er det et behov — et sted med færre indtryk. Mindre lys. Mindre lyd. Mindre af alt det, der ikke kan filtreres fra.
Det var dér, vi begyndte.
Ikke med en seng. Med en observation: Når børn med autisme finder et afgrænset sted, falder de oftere til ro.
Så vi stillede os selv ét spørgsmål: Hvad hvis vi kunne bygge det sted?
👉 Læs hele historien bag ASD Hulen — og hvorfor den starter med en hule, ikke en seng: KLIK HER
ASD Hulen er et hjælpemiddel — ikke et møbel. Kommunerne er forskellige, men vi har gode erfaring med, hvordan familier får bevilliget en seng — du kan altid ringe til Rasmus: +45 20 81 65 05
Dit barn har sikkert allerede vist dig, hvad det har brug for.
Dit barn har sikkert allerede vist dig, hvad det har brug for.
Et hjørne. En dyne. Et sted med færre indtryk.
Børn med autisme søger det instinktivt.
Fordi nervesystemet har brug for pauser, som hverdagen sjældent giver.
ASD Hulen er en tilskudsberettiget seng, der gør præcis det — afskærmer lys, lyd og uforudsigelige indtryk. Soveplads om natten. Pausezone om dagen.
Tilskudsberettiget. Med prøveperiode.
👉 jyskhandi.dk/book-asd-hulen
Uge 23-2026
Dit barn søger sikkert allerede mod huler?
Dit barn søger sikkert allerede mod huler. Et hjørne. En dyne over hovedet. Et sted, hvor verden bliver mindre.
Det hører vi igen og igen fra de familier, vi arbejder med. Det er ikke flugt. Det er nervesystemets måde at finde ro.
“Vi startede ikke med en seng. Vi startede med at lytte. Og det, familierne fortalte os, var det samme hver gang: barnet finder selv derhen, hvor indtrykkene er færrest.” — Rasmus Henriksen, Jysk Handi
ASD Hulen er bygget på de samtaler. Et afskærmet fristed, designet til de behov, barnet allerede viser dig.
Sanseindtryk stopper sjældent
For et barn med autisme stopper sanseindtrykkene sjældent af sig selv.
Lys, lyd, bevægelse — det hele kommer ind på én gang.
Også når dagen er slut.
Også når det er sengetid.
ASD Hulen afskærmer det, der kommer ind.
Så barnet kan mærke det, der allerede er der: ro.
Ikke lukket inde.
Men mulighed for at lukke verden ude.
Kommunerne er forskellige, men vi har erfaring med, hvordan familier får en bevilling. Start med en prøveperiode — ring til Rasmus: +45 20 81 65 05
Det vi hører mest fra forældre...
“Det vi hører mest fra forældre, når de ser ASD Hulen for første gang, er: Det er jo bare det, han allerede prøver at bygge selv.”
“Og det er præcis pointen. Vi har ikke opfundet noget nyt. Mange børn med autisme bygger allerede deres egne huler — med puder, dyner, møbler, hvad end de kan finde. Fordi kroppen ved, hvad den har brug for. Færre indtryk. Mindre lyd. Mindre lys. Mere forudsigelighed.”
“Vores job var at tage det, børnene allerede viser os, og bygge noget der holder. Tilpasset det enkelte barn. Som hjælpemiddel — ikke som møbel.”
— Rasmus Henriksen, Jysk Handi
Kommunerne er forskellige, men vi har erfaring med, hvordan familier får en bevilling. Start med en prøveperiode — ring til Rasmus: +45 20 81 65 05
Uge 24-2026
Lyset i Netto
Når lyset i Netto er nok til at vælte hele aftenen — så handler det sjældent om Netto.
Det handler om alt det, der kom før.
Overgangen fra morgenmad til tøj. Bussen. Klasseværelset. Frikvarteret. Og så en ting mere — en dør der smækker, en ændring i planen — og så kan det ikke holdes sammen længere.
Det hedder restitutionstid. Den tid, det tager nervesystemet at falde til ro efter belastning. For mange børn med autisme er den længere. Og når pausen aldrig kommer, hober det sig op.
Den store reaktion klokken 17 afspejler ikke det, der sker klokken 17. Den afspejler hele dagen.
“Mange forældre fortæller os, at aftenerne er det sværeste. Det giver mening, når man forstår, at barnets nervesystem har kørt uden pause hele dagen.” — Rasmus Henriksen, Jysk Handi
👉 Læs hele blogindlægget om restitutionstid og den sensoriske lavine: klik her
Børn, der gemmer sig
En af de ting, jeg ofte hører forældre fortælle, er at deres barn gemmer sig.
Bag sofaen. Under sengen. Inde i et skab. Hver dag efter skolen.
Og mange siger det samme: I starten prøvede vi at stoppe det. Vi troede, det var forkert. At det var noget, vi skulle hjælpe barnet ud af.
Men det var det modsatte. Det var barnets måde at hjælpe sig selv. Færre indtryk. Mindre lyd. En pause, som dagen ikke gav.
Når vi forstår det, ændrer spørgsmålet sig. Fra “hvordan får vi barnet ud af hjørnet” til “hvordan giver vi barnet et bedre hjørne.”
👉 Læs om hvorfor børn med autisme bygger huler — og hvad det fortæller os: klik her
Dit barn prøvede sandsynligvis at fortælle dig det
Dit barn prøvede sandsynligvis at fortælle dig det, længe før nogen af os forstod det.
Da han krøb ind bag sofaen.
Da hun trak dynen over hovedet.
Da han nægtede at komme ud af skabet efter skolen.
Det lignede et problem.
Det føltes som noget, der skulle stoppes. Men barnet var foran. Kroppen vidste, hvad den havde brug for — færre indtryk, mindre lyd, en pause — før vi havde sprog for det.
Mange forældre fortæller os det samme: Den dag jeg stoppede med at trække ham ud, og i stedet satte mig ved siden af — der skete noget. Ikke fordi I fandt en løsning.
Men fordi I stoppede med at kæmpe mod den, barnet allerede havde fundet.
👉 Læs om hvorfor børn med autisme bygger huler — og hvad det fortæller os: klik her
Emne Bibliotek
20 Udfordringer
-
Sensorisk overfølsomhed – reagerer kraftigt på lys, lyd, berøring eller teksturer.
-
Sensorisk underfølsomhed – mangler normal reaktion på smerte, temperatur eller berøring.
-
Vanskeligheder med at falde i søvn – kan have svært ved afslapning om aftenen.
-
Uforudsigelig søvnrytme – sover uregelmæssigt eller vågner ofte om natten.
-
Overstimulering i sociale situationer – bliver hurtigt stresset i klasserum eller sociale lege.
-
Begrænset øjenkontakt – kan undgå blik eller virke “fjern”.
-
Stærkt fokus på rutiner – bliver meget forstyrret, hvis rutiner ændres.
-
Rigid tænkning – svært ved at tilpasse sig nye planer eller skemaer.
-
Gentagende bevægelser (stimming) – fx at rokke, vifte med hænder, snurre ting.
-
Sprog- og kommunikationsvanskeligheder – kan have forsinket eller anderledes sprogudvikling.
-
Begrænset social forståelse – svært ved at aflæse andres følelser eller sociale signaler.
-
Motoriske udfordringer – fin- og grovmotorik kan være forsinket eller ukoordineret.
-
Vanskeligheder med at initiere leg eller samarbejde – kan foretrække alene-aktiviteter.
-
Over- eller underreaktion på smerte – reagerer enten kraftigt eller næsten slet ikke på skader.
-
Ændret smagspræferencer – kan være meget selektiv med mad og teksturer.
-
Hukommelsesfokus på detaljer – husker små detaljer, men kan have svært med helheder.
-
Angst og bekymring – ofte koblet til forudsigelighed og sociale situationer.
-
Vanskeligheder med selvregulering – svært ved at styre frustration, vrede eller excitement.
-
Overfølsomhed for forandringer i omgivelser – flytning af møbler, nyt tøj eller ny rutine kan skabe uro.
-
Udfordringer med planlægning og organisering – svært at følge multi-trins opgaver eller skemaer.
Afmagt og frustrationer
Typiske oplevelser af afmagt og frustration hos forældre til børn med autisme
-
“Jeg kunne gøre mere” – følelsen af altid at være bagud med støtte, terapi eller rutiner.
-
Sammenligning med andre børn – ser andre børn klare sociale situationer lettere og tænker, “hvorfor ikke mit barn?”
-
Uforudsete reaktioner – når barnet får et udbrud i offentligheden, kan afmagten fylde.
-
Ikke at kunne beskytte barnet mod alt – overfølsomhed, angst eller smerte hos barnet kan føles som en konstant kamp uden kontrol.
-
Beslutninger om behandling eller skoleskift – tvivl på om man træffer de “rigtige” valg kan skabe frustration og uro.
-
Mangel på tid til sig selv – det kan føles egoistisk at tage en pause, selvom kroppen og hovedet trænger.
-
Familiedynamik – søskende kan føle sig tilsidesat, hvilket kan skabe ekstra stress og frustration.
Hvordan det påvirker forældrene
-
Konstant bekymring og stress.
-
Følelse af utilstrækkelighed, selv når de gør alt, de kan.
-
Vanskeligheder med at mærke ro og glæde i hverdagen.
Vigtigt: Følelser af afmagt og frustration betyder ikke, at du fejler – det er et helt naturligt svar på en hverdag, der ofte stiller uforholdsmæssigt store krav.
Get in touch
Call me: +45 2294 8426
– or send me an E-mail
